Jeg har i mange år forsøgt at udtrykke min livserfaring gennem maleriet.
At forstå og udtrykke det, der omgiver os; det vi ser og det, vi ikke ser; det vi føler og det vi tænker.
Ide, virkelighed, følelse. Det synlige forenet med det usynlige.
Individet, der finder sin betydning ved at være en del af det almene.
Verden og mennesket, der i forening lever et nyt liv.

Det Universelle og Det Evige.
Dagens timer.
Jorden.
Dagen og Natten
Arbejdet.
Smerten og Glæden.
Kærligheden.
Manden og Kvinden.
Planterne, Mineralerne, dyrene.
Vandet, Ilden, Luften.
Frugterne, Brødet, Vinen.
De ting, der aldrig forgår.

Jeg begynder med begyndelsen; jeg nærmer mig de ting og de væsener, der omgiver mig
- for at udtrykke deres karakter og fortælle hvordan de er.
Jeg går ind i en dialog med hverdagen.
Det at male er ikke en monolog, et individuelt udtryk; at male er en dialog med det, der er omkring os.
Verden, livet, det er uendeligt.
Det er ikke nødvendigt at rejse for at møde sig selv og verden.
Ved at elske og forstå tingene og hver enkelts særkende, møder vi det universelle og det blivende.
Det evige er hverdagens konkrete eksistens.

Mine malerier er inddelt i felter, hvor der sker noget, der er oplevet.
Fortiden og nutiden, det fjerne og det nære, det udenfor
og det indenfor er malet sammen. Tiden forenes i en eneste
nærværende evighed. Rummet har ingen dimensioner.
Jeg maler hver enkelt detalje med kærlig omsorg. Og alt
findes i stramme geometriske strukturer, der har rødder
i rennæsancens kompositionsteknik.
Jeg håber, at den, der ser mine malerier, går ind i en
dialog med mig gennem det, de betyder.
Men jeg ønsker også, at tilskueren ser hvert maleri
som et symbol på noget andet: universet, helheden i det vi oplever.
Et maleri er et forsøg på at udtrykke denne helhed.