Jorge Nigro er født i Rosario, Argentina i 1942.
Som 10-årig begyndte han et 3-årigt klassisk
tegnekursus.
Som 14-årig startede han på ” Escuela de Artes Visuales”,
kunstakademiet i Buenos Aires.
Undervisningen byggede dengang på Bauhaus-traditionen.
Det vil sige 4 års undervisning i tegning, grafik, skulptur, maleri,
kunsthistorie, filosofi,
kompositionssystemer, morfologi og geometri.
Fra 66 til 69 boede han i Montevideo og tilhørte i den periode
Torres Garcias skole ”Escuela del Sur”, hvor han studerede
Torres Garcia's kunstfilosofi ”Den Universelle Konstruktivisme”.
Hans mester var José
Gurvich, elev af Torres
García.
Jose Gurvich har været særlig betydningsfuld for Jorge Nigros
videre udvikling som kunstner.
Af ham lærte han, at kunsten er et middel til at fortælle
historier, at man skal arbejde
med præcision, simplicitet og at man skal hente sin inspiration
i folkets daglige liv.
Og ikke mindst lærte han at arbejde med glæde, et hassidisk
grundbegreb og
fundamentet i Jose Gurvich's egen kunst.
Efter disse formative perioder gik han sine egne veje mod det konkrete
liv for at
skabe en dialog med det.
Derfor arbejdede han i mere end 10 år i en intimistisk, analytisk,
realistisk stil.
I 1983 kom han til Danmark og hans malerier har siden
da været stærkt
påvirket af dette møde med den europæiske kultur.
Fra den tid har han udviklet sin nuværende stil.
Siden 2000 har Jorge Nigro organiseret og reduceret sine motiver til
tolv basale symboler, som er i pagt med naturens og årstidernes
cyklus.
Han arbejder med at udvikle de muligheder der ligger i disse.
Hans billeder har rødder i den præcolumbianske, latinamerikanske
og
den klassiske europæiske tradition.
Jorge Nigro har siden 1971 udstillet i Buenos Aires, Montevideo, København.
Han har desuden illustreret flere latinamerikanske digtsamlinger og deltaget
i
en række af projekter og workshops.
Litteratur på dansk:
Leo Tandrup: Værdier på spil i Moderne Danske Kunstværker
/ side 385 ff
Leo Tandrup: Kunstens Kald / side 97 ff
.: CV på
engelsk ...
|
|